Hyppige spørgsmål

Hvor kommer smerten fra?

Smerter i ryggen er et vigtigt advarselssystem, som oftest fører patienten til undersøgelse og behandling. Typisk stammer smerterne i ryggen fra led og/eller muskler. Hver eneste hvirvel er sat sammen bagtil af to bueled. Når bueleddets normale bevægelighed ændres, sendes der besked via nerven fra kapslen omkring bueleddet til hjernen, hvor dette opleves som smerter.

Gør en kiropraktisk behandling ondt?

Nej. Erfaringen viser, at patienten der er blevet behandlet kiropraktisk, ikke føler stort ubehag ved behandlingen, men føler sig bedre tilpas, mere afslappet og mere bevægelig efter behandlingen. Hvis man er nervøs spænder man mere i musklerne, og man føler nemmere ubehag.

Er det farligt?

Nej, det er ikke farligt.

Kiropraktisk behandling er den mest effektive og samtidig mest skånsomme behandling af gener fra bevægeapparatet. Videnskabeligt er det vist, at kiropraktisk behandling er effektiv mod en lang række bevægeapparatslidelser og samtidig er bivirkningerne minimale. Grundig undersøgelse inden behandling

Før kiropraktoren går i gang med selve behandlingen, foretages en grundig undersøgelse af patienten for at udelukke evt. ricisi.

Hvad er det der giver en knæklyd?

For mange mennesker er den knæklyd der opstår ved manipulation ikke helt ukendt. Det er den samme lyd der kommer når man "knækker" fingre. Når et led manipuleres øges volumen på den omsluttende ledkapsel.

Gaslommer i ledvæsken
I ledkapslen findes en ledvæske, som i en brøkdel af et sekund forskyder nogle gaslommer. Som regel gør det ikke ondt når man f.eks. "knækker" fingre, leddene får blot en følelse af lethed og bedre bevægelighed.

Får man løse led?

Nej. Kiropraktoren behandler kun de led der har nedsat bevægelighed og genopretter dermed normal bevægelighed. Dette bevirker at slidtagen genereltnedsættes i rygsøjlen.

Hvor mange behandlinger skal der til?

I forhold til andre behandlingstyper er det kiropraktiske behandlingsforløb ofte kortere.

Forskelligt fra person til person
Hvor mange behandlinger der kræves vurderes individuelt fra person til person og er afhængigt af hvor længe problemet har været under udvikling og graden af skade.

Hvor ofte må man få en behandling?

I starten af et akut behandlingsforløb vil intervallerne mellem behandlingerne være lille. Daglig behandling eller behandling hver anden dag vil ofte være påkrævet for at få overstået de akutte smerter så hurtigt som muligt.

Nedtrapning senere i forløbet
Senere i forløbet trappes intensiteten ned og efter smerten har fortaget sig til det ofte være nødvendigt med opfølgende forebyggende behandlinger med 1 til 3 måneders intervaller for at forebygge tilbagefald.

Skal man have en henvisning fra egen læge?

Nej. Den offentlige sygesikring giver tilskud til behandlingen hvad enten du er henvist fra lægen eller ej.

Ofte tæt samrabejde med lægen
Men i mange tilfælde foregår der et tæt samarbejde med den respektive læge med hensyn til patientens forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af det pågældende problem og eventuelt videre henvisning.

Har en henvisning betydning for prisen?

Nej. Hvad enten man har en henvisning eller ej er prisen den samme for alle. Kiropraktorerne er godkendt af den offentlige sygesikring som yder tilskud til alle patienters behandling efter overenskomst med Dansk Kiropraktor forening.

Hvad kan jeg selv gøre?

Nedkøling
Den bedste førstehjælpsbehandling man kan give sig selv er oftest at nedkøle det smertende område med en ispakning i ca. 10 min samt at tage nogle håndkøbs antiinflammatoriske tabletter, f.eks. Ipren.

Trykaflastning
Trykaflastning af det pågældende led kan i starten lindre, men forholdsvis hurtigt gælder det om at komme på benene og i bevægelse.

Hvilke lidelser kan kiropraktoren behandle?

Kiropraktoren kan behandle alle lidelser der skyldes funktionsforstyrrelser i og omkring bevægeapparatet.

Mest almindelige lidelser

Her en liste over de mest almindelige lidelser der behandles af kiropraktoren ved at klikke her

Spørg kiropraktoren!

Få et kropscheck og brug behandlingen forebyggende.
Har du personlige spørgsmål til kiropraktorerne kan du skrive til
demant@kiropraktik.net

Video

Kontakt:

Demant Kiropraktik 

Kiropraktisk Klinik Søborg 

Buddinge Centret

Søborg Hovedgade 209

2860 Søborg

Tlf.: 39 66 39 39

soborg@kiropraktik.net  

Telefontid:

Mandag - torsdag 8.00 - 16.00

Fredag: 8.00 - 12.30

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt